Oversigt
-
Regulerer afstanden
Regulerer hastigheden og holder en konstant sikkerhedsafstand til det forankørende køretøj
-
Aflastning i tæt trafik og ved kø
Stop & Go-funktionen bremser automatisk lastbilen, når du kører i kø eller ved langsom trafik, og kan også sætte i gang igen efter kortere stop
Sikker afstand
To sensorsystemer: Radar og kamera
MAN ACC Stop & Go[Van-LimitsSystem] fungerer ved hjælp af to uafhængigt arbejdende sensorsystemer: Radar og kamera. Radarsensoren måler afstand, position og hastighed for den forankørende lastbil. Videokameraet i forruden registrerer objekter selvstændigt og registrerer derudover kørebanemarkeringerne. På denne måde registreres det forankørende køretøj også sikkert ved komplekse vognbaneforløb og ved nedsat sigtbarhed.
Høj betjeningskomfort
Via multifunktionsrattet indstiller du den hastighed, du ønsker at køre med. Denne hastighed bibeholdes, uden at det er nødvendigt at træde på speederen. Du kan desuden indstille den ønskede sikkerhedsafstand til det forankørende køretøj i fire forskellige trin. Når der er fri bane, accelererer køretøjet selv til den ønskede hastighed. Hvis systemet registrerer langsommere kørende køretøjer forude, tilpasses hastigheden og afstanden automatisk.
Stop & Go-funktion
Takket være Stop & Go-funktionen kan Adaptive Cruise Control også anvendes ved kø eller rullekø. Hvis der opstår kø, bremses lastbilen automatisk ned til stilstand og sætter automatisk i gang igen ved korte stop på under to sekunder. Driftsbremsen aktiveres automatisk ved stop på over to sekunder. Lastbilen sættes i gang igen ved at træde på speederen eller via en knap på multifunktionsrattet.