Oversigt
-
Med sikkerhed pålidelig
Smarte førerassistent- og sikkerhedssystemer [Van-LimitsSystem] understøtter chaufføren i MAN TGS i alle typer terræn. Med den digitale tjeneste MAN SimplePay [man-simplepay] kan der betales kontaktløst og sikkert ved tankning, bilvask og parkering via MAN Driver App. Alle transaktioner samles under MAN SimplePay på RIO Platform, så det bliver muligt at identificere potentielle besparelser, men også forsøg på tanksvindel.
-
Reducerede nedetider
Vedligeholdelse kommer ikke af sig selv: MAN ServiceCare og MAN Driver-app sørger for at holde nedetiderne i kort snor og maksimalt planbare.
-
Hurtig hjælp på vej
Den fremragende MAN reservedelsforsyning og det finmaskede netværk af værksteder sørger for, at du hurtig er tilbage på vejen – eller byggepladsen.
Ikke sådan at løbe om hjørner med
MAN drejehjælpen [Van-LimitsSystem] gør en gang for alle op med den frygtede blinde vinkel.
Stilstand er ikke acceptabelt
Effektive og forudseende serviceprocesser er vores svar på udfordringerne med at holde nedetiderne i kort snor. Internationale rammeaftaler sikrer transparente omkostninger: Skræddersyede serviceløsninger overalt.
MAN ServiceCare: Proaktiv, så du kan holde dig i gang
På værksted igen? Ikke hos os. MAN ServiceCare koordinerer og samler dine servicetidspunkter. Præcis, som du har brug for det. Med individuelt tilpassede løsningspakker kan du tilrettelægge vedligeholdelsesstyringen helt efter din virksomheds behov.
MAN ServiceCare oplyser dig via e-mail om alle forestående servicetidspunkter. Og det er gratis for alle dine MAN køretøjer.
MAN Driver App
Vigtige oplysninger og praktiske funktioner lige ved hånden.
Den digitale assistent på smartphonen gør arbejdsdagen bag rattet i lastbiler eller busser lettere for dig. Som chauffør af en MAN eller en lastbil af et andet mærke kan du med MAN Driver App endda klare betalingen ved tankning eller parkering helt kontaktløst.
Viden er guld: Hurtige diagnoser af det modulopbyggede elsystem
Find fejlen – det modulopbyggede elsystem gør det nemt og hurtigt at identificere og derved udskifte defekte komponenter. Det er med til at minimere nedetider og serviceomkostninger. En anden fordel ved modulopbygningen: Det er nemt at realisere udvidelser, og det sikrer din fleksibilitet. Uanset hvad fremtiden måtte bringe, så har vi allerede en løsning klar.
24 V-batteristyresystem [Van-AdditionalCosts] : En sikker start
Afladede batterier og havarister på grund af overdreven brug af elektriske apparater under hviletidsperioden hører fortiden til takket være det nye 24-V-batteristyresystem [Van-AdditionalCosts]. Systemet overvåger batteritilstanden for at identificere kritiske tilstande så tidligt som muligt og derved sikre, at køretøjets motor har nok strøm til at starte. Ved risiko for et afladet batteri, slukkes der først for komfortforbrugere, derefter for funktionsforbrugere og til sidst for alle forbrugere. Ved risiko for dybdeafladning og dermed skade på batteriet eller for lidt strøm til at starte motoren afbryder MAN batteristyresystemet strømforbruget helt [adr-battery], Idle Shut Down bliver deaktiveret [adr-battery], og tomgangsomdrejningstallet [adr-battery] hæves.
Hurtigere end du kan nå at stave til MAN
Vi leverer alt, du har brug for, præcis når du har brug for det.
Altid på lager
80 % af alle MAN reservedele er altid på lager hos vores værksteder, 95 % kan vi levere hos dig dagen efter bestilling, og specialdele har vi klar inden for en uge. Også internationalt, for vi leverer til 2.000 leveringsadresser i mere end 100 lande. Hvis uheldet er ude, sikrer det, at du hurtig er tilbage på vejen igen uden at skulle gå på kompromis med driftssikkerheden og sikkerheden. Den får du nemlig kun med MAN originaldele.
Næste afkørsel: MAN
Hvis du har brug for hjælp til din MAN, så er 1.688 værksteder i 138 lande klar til at yde den. Selvfølgelig med ekstra lange åbningstider. Vi ved nemlig godt, at forretningen først kører, når lastbilen gør det samme.
Cybersikkerhed: Til sikker drift af køretøjet
Tiltagende digitalisering og sammenkobling af de elektroniske systemer i køretøjerne giver os på den ene side en mængde nye og nyttige funktioner, men de giver samtidig også hackerne en mulig angrebsflade. Behovet for øget cybersikkerhed bliver derfor stadig større. MAN beskytter alle køretøjssystemer mod utilsigtet adgang ved hjælp af relevante foranstaltninger. De forhindre uvedkommende adgang til data og sikrer sikker køretøjsdrift.
MAN SimplePay [man-simplepay] : Enklere betalingsafvikling og omkostningskontrol
Med den digitale tjeneste MAN SimplePay kan du inden for den nærmeste fremtid foretage kontaktløse betalinger i hverdagen via MAN Driver App – f.eks. ved tankning, parkering eller bilvask. Chauffører i MAN lastbiler kan desuden betale digitalt for brændstof direkte fra køretøjet, hvis lastbilen er udstyret med et kompatibelt MAN mediesystem og en egnet Telematik-boks. I havaritilfælde sikrer MAN SimplePay hurtigere afvikling af processen, idet der automatisk er godkendt betalinger mellem 1.500 og 5.000 EUR. Flådemanagers har med den digitale flådeløsning altid det fulde overblik og således hånd i hanke med udgifterne, der vises nærmest helt uden forsinkelse. Chaufføren behøver ikke længere at gå til kassen for at betale, og hjemme på kontoret kan man identificere potentielle besparelser og forsøg på tanksvindel.
Til MAN SimplePay