MAN Danmark

Eldrevne erhvervskøretøjer fra MAN

Eldrevne erhvervskøretøjer fra MAN

Eldrevne erhvervskøretøjer fra MAN: Tradition møder innovation

MAN har beskæftiget sig med at udvikle og konstruere erhvervskøretøjer i mere end et århundrede. Eldrevne køretøjer er heller ikke noget nyt for MAN, der har mere end 90 års erfaring på området. Det store udvalg af eldrevne erhvervskøretøjer fra MAN giver dig mulighed for at drive din forretning så klimaneutralt som muligt og samtidig nyde fordelene ved høj driftsikkerhed og en stærk driftsøkonomi. Vores nye ellastbil er det bedste eksempel på den viden, vi har akkumuleret gennem årene med batterielektriske bybusser, varebiler og senest de mindre lastbilserier.

Omfattende rådgivning og formidling af nøgleklare ladeløsninger fra vores samarbejdspartnere inden for ladeinfrastruktur baner vejen for, at du kan tage skridtet over til e-mobilitet. Tag med vores eldrevne erhvervskøretøjer på en rejse til fremtiden, og oplev den perfekte kombination af tradition og innovation.

Oversigt over de eldrevne erhvervskøretøjer fra MAN

En MAN eTGX kører på en landevej
Ellastbil
  • Til både korte og lange afstande
  • Til tung godstransport
  • Egnet til mange forskellige godstyper
Oplev vores ellastbiler
MAN Lion's City E i byen
Elbus
  • Til komfortabel personbefordring
  • Vælg mellem tre størrelser
  • Op til 350 km rækkevidde
Oplev vores elbusser
MAN eTGE
Elvarebil
  • Alsidig transport af varer eller personer
  • Egnet til kortere transportveje
  • Rækkevidde mellem 120 og 130 km
Oplev vores elvarebiler

Passende ladeløsninger: Afstemt perfekt til dine krav

Fuld power til dine eldrevne erhvervskøretøjer fra MAN: Med en ladeinfrastruktur under eget tag er vejen banet for hurtig og komfortabel opladning. Derfor tilbyder vi i samarbejde med vores premium-partnere ABB, Heliox og SBRS helhedsløsninger i hele Europa, som sikrer en god start på din virksomheds e-mobilitet. Alt lige fra eldrevet erhvervskøretøj til ladeinfrastruktur fra én og samme leverandør – enkelt, sikkert og effektivt. Hvis du ønsker det, kan vi også tage hånd om at vedligeholde din ladeløsning, så du kan fokusere på kerneforretningen.

Megawatt Charging Systems

Vil tilbyder stærke ladeløsninger, der er tilpasset optimalt til alle vores køretøjstyper – lige fra den kompakte wallbox til varebilerne til lynladeanlæg til lastbiler og busser. På denne måde bliver virksomhedens køretøjsdepot optimalt egnet til de elektriske erhvervskøretøjer: Efter dagens dont bliver batterierne ladet op igen, så den fulde rækkevidde igen er til rådighed næste dag. Med Combined Charging System (CCS) eller det offentlige Megawatt Charging System (MCS) kan du forlænge den daglige rækkevidde og tilbagelægge ekstra strækninger.

Til ellastbiler

  • DC-ladestationer med 40 til 375 kW ladeeffekt (CCS)
  • MCS-ladeudstyr med op til 750 kW ladeeffekt

Til elbusser

  • DC-ladestationer med 40 til 150 kW ladeeffekt (CCS)

Til elvarebiler

  • AC-wallbox med 7,2 kW ladeeffekt
  • DC-ladestation med 40 kW ladeeffekt (CCS)

Læs mere

MAN 360° eMobility-rådgivning

Vellykket og effektiv omstilling til el: Med MAN 360° eMobility-rådgivning

Har du spørgsmål vedrørende de eldrevne erhvervskøretøjer fra MAN og deres rækkevidder, vedrørende egnet ladeinfrastruktur eller omstillingen af driften til e-mobilitet? Mere end 100 eksperter i hele Europa sidder klar til at hjælpe dig med at lægge sporene, så du kommer godt ind i den eldrevne fremtid. Vores 360°-rådgivning om e-mobilitet giver dig alt, du har brug for – lige fra ruteanalyse til driftsøkonomiberegninger.
Læs mere

MAN DigitalServices til alle eldrevne erhvervskøretøjer

Fremtiden for transporterhvervet er ikke kun elektrisk, men også digital. Derfor er mange af de digitale tjenester, der allerede i dag finder anvendelse i MAN køretøjerne med en traditionel forbrændingsmotor, selvfølgelig også at finde i vores eldrevne modeller – også i den nye ellastbil. Derudover tilbyder vi en række digitale tjenester, der er skræddersyet til vores ellastbiler, f.eks. MAN eManager eller MAN SmartRoute.

Ikon for MAN eManager

MAN eManager

Omfattende ladestyring: Den digitale tjeneste MAN eManager gør det muligt at holde et vågent øje med køretøjerne og batterierne i vores nye flåde af ellastbiler. Systemet registrerer og angiver straks korte rækkevidder eller ladefejl. Det overvåger batteritemperaturer, og advarer dig ved behov. MAN eManager understøtter desuden med intelligent opladning af dine ellastbiler. Prækonditioneringen af køretøjerne er med MAN eManager integreret direkte i selve ladeprocessen. Det er med til at optimere køretøjernes rækkevidde. MAN eManager fås i to varianter.

MAN eManager S

  • Effektiv kontrol af ladeprocessen for en enkelt MAN ellastbil eller hele flåden.
  • Tidsstyringsfunktion: Du bestemmer, hvornår ellastbilen skal være ladet helt op – MAN eManager klarer resten.
  • Overblik over ladeprocessen, rækkevidden med den aktuelle batteristatus og det forventede tidspunkt for, hvornår batteriet er fuldt opladet – alt sammen i realtid.

MAN eManager M

  • Alle funktioner i MAN eManager S.
  • Overførsel af vigtige batteridata såsom temperatur, spænding og værdier for lade- og afladestrøm.
  • Visning af batteriets restkapacitet i kWh i alle ladetilstande.
  • Statusoverblik for hele flåden af MAN ellastbiler med oplysninger om, hvorvidt de enkelte biler er ude at køre eller holder stille i øjeblikket.
Ikon for MAN SmartRoute

MAN SmartRoute

Intelligent og effektiv ruteplanlægning: Planlægningsværktøjet MAN SmartRoute til både flådemanagers og chauffører gør det lettere at organisere turene i de nye MAN ellastbiler. Værktøjet tager højde for faktorer som hvilepauser og ladestop ved ruteplanlægningen, så du kan afvikle og afslutte kørslerne effektivt og til tiden. Følgende parametre indgår i planlægningen:

  • Batteriladestatus og restrækkevidde
  • Trafik (f.eks. kø, ulykker, vejarbejde)
  • Infrastruktur (f.eks. ladestandere, rastepladser)
  • Topografi (f.eks. bjerge)
  • Vejrforhold
MAN DigitalServices

Andre digitale tjenester

Ud over de tjenester, der er udviklet specielt til vores ellastbiler, kan du selvfølgelig også anvende digitale tjenester som MAN Now, MAN Driver App eller Perform i en MAN ellastbil. Disse digitale tjenester er afstemt optimalt til ellastbilteknologien. Det gør det endnu mere økonomisk, komfortabelt, sikkert og integreret at køre vores ellastbiler.

Videre til digitale tjenester

Omstillingen til e-mobilitet i MAN Service-netværket

Stærke ydelser til stærke køretøjer: Vejen til maksimal oppetid for dine eldrevne erhvervskøretøjer fra MAN går via et effektivt og professionelt netværk af serviceværksteder. MAN hjælper dig med at holde din virksomhed kørende gennem vedvarende opdatering af vores funktions- og serviceinfrastruktur på eReadiness-området. Omstillingen følger en ambitiøs plan: Frem til produktionsstarten af vores MAN ellastbiler i 2025 forventer vi, at 70 % af vores egne serviceværksteder i Europa vil være eReady. Fra og med 2028 planlægger vi med 100 % eReadiness.

Ikon for vedligeholdelses- og reparationsstyring

MAN ServiceCare

Bevar overblikket over vedligeholdelsesstanden for dine eldrevne erhvervskøretøjer med det proaktive, digitale vedligeholdelses- og reparationsværktøj MAN ServiceCare. For at reducere værkstedsophold og stilstandstid overføres vedligeholdelses- og køretøjsdata fra din flåde af ellastbiler til MAN ServiceCare. Vælg mellem følgende pakker alt efter virksomhedens behov:

  • Med den gratis pakke MAN ServiceCare S klarer dit foretrukne MAN serviceværksted proaktivt al koordinering af servicetidspunkterne for dine eldrevne erhvervskøretøjer fra MAN og sørger for, at alt vedligeholdelsesarbejde klares på ét og samme værkstedsbesøg. Hvis uheldet er ude, har det nærmeste MAN serviceværksted fjernadgang til relevante køretøjsoplysninger om dine MAN ellastbiler og elbusser. På denne måde kan eventuelt reparationsarbejde identificeres og planlægges tidligt, så køretøjet hurtigere er tilbage på vejen igen.
  • Med pakken MAN ServiceCare M tager du skridtet videre: Ud over de omfattende ydelser fra MAN ServiceCare S tilbyder vi en række ekstra funktioner, som gør vedligeholdelses- og reparationsstyringen af dine eldrevne erhvervskøretøjer fra MAN endnu mere tilpasset din virksomheds behov. Takket være udvidet systemadgang og omfattende vedligeholdelsesoplysninger får du et detaljeret overblik over tilstanden af enkelte komponenter. Du kan eksempelvis se historikken for batterisystemet i MAN ellastbiler og elbusser samt få vist mere detaljerede oplysninger om batterisystemet. Endelig har du også mulighed for at administrere egne komponenter. Du afgør, hvilke vedligeholdelsesopgaver du selv vil udføre, og hvilke du vil overdrage til MAN servicestøttepunktet.

Mere om MAN ServiceCare

MAN serviceaftaler

MAN serviceaftaler

En sikker løsning til din vognpark: Med en MAN serviceaftale kan du tage det helt roligt, hvis dine eldrevne erhvervskøretøjer skulle blive ramt af uventede reparationsomkostninger og nedetider. Vores serviceaftaler hjælper sig med at holde udgifterne i et jerngreb med en samlet pakkeløsning, der indeholder alt servicearbejde og alle eftersyn i køretøjets vedligeholdelsesplan, og som kan udvides fleksibelt ved behov.

I hele Europa tager vores eksperter på MAN serviceværkstederne sig professionelt af de eldrevne erhvervskøretøjer fra MAN. Du kan således fokusere på din kerneopgave.

Mere om MAN serviceaftaler

MAN mobilitetsgaranti

MAN mobilitetsgaranti

Uanset hvor turen går hen i dit eldrevne erhvervskøretøj fra MAN: MAN mobilitetsgarantien sikrer, at din flåde af eldrevne køretøjer er klar til indsats. Stol trygt på os: MAN mobilitetsgarantien for eldrevne erhvervskøretøjer dækker fleksibelt i mere end 30 lande i Europa. Ved et teknisk problem med køretøjet får vi dig hurtigt på farten igen, eller du modtager erstatning for nedetiden .

Mere om MAN mobilitetsgarantien

Logo for MAN Mobile24

MAN Mobile24

Forudseende indsats, hurtig handling, agere i stedet for at reagere – det er det princip, vi følger hos MAN Mobile24. Vi hjælper dig med at nå frem. Du kan kontakte os døgnet rundt, 365 dage om året på det gebyrfri telefonnummer 00800 Mobile24 / 00800 66 24 53 24.
MAN Mobile24 er MANs egen "Roadside Assistance" og tilbyder vejhjælpstjenester i hele Europa.

Vores tjenester i Europa omfatter:

  • Hurtig og sikker assistance i havaritilfælde
  • Hjælp til booking af aftaler for kunder, der opholder sig i udlandet
  • Omfattende dækservice inklusive dækskift på skadestedet.

Alle MAN Mobile24-tjenester tilbydes også til vores eldrevne køretøjer.
Automatisk opslag af FIN/VIN afslører med det samme, om der er tale om en ellastbil, så vi kan formidle kontakten til det nærmeste værksted, der er e-Ready.

Mere om MAN Mobile24

MAN-originaldele

MAN-originaldele

Kvalitet ned til mindste detalje: Kun med MAN-originaldelene er du sikker på at få den suveræne MAN kvalitet. Hver eneste del fremstilles med afsæt i MAN's retningslinjer og strenge kvalitetskontrol og begejstrer med fornem pålidelighed og driftsøkonomi. Det bakker vi op med to års global reklamationsret på MAN-originaldelene og vores service. Vores serviceværksteder har altid et stort sortiment af MAN-originaldele på lager, så din nedetid kan holdes så kort som muligt – og det gælder selvfølgelig også de eldrevne erhvervskøretøjer fra MAN.

Mere om MAN-originaldele

MAN eTGX kører over en bro

MAN eReadyCheck: Rækkeviddeberegner til optimal ruteplanlægning i din ellastbil

Vil du gerne købe en fuldelektrisk lastbil og være sikker på, at køretøjets rækkevidde er tilstrækkelig til dine behov? Vores MAN eReadyCheck hjælper dig og viser dig ved hjælp af forskellige parametre, hvilke eldrevne MAN erhvervskøretøjer der passer præcist til dit kørselsmønster.
Videre til MAN eReadyCheck

e-mobilitet: Rent på vej mod fremtiden

MAN ellastbil kører på en landevej

E-mobilitet som Zero Emission-teknologi: Batterielektriske motorer til erhvervskøretøjer spiller en afgørende rolle i at nå målet om lokalt emissionsfri og klimabevidst mobilitet – det er vi overbeviste om. Eldrevne køretøjer er andre teknologier overlegen, når det drejer sig om energieffektivitet, miljøvenlighed og Total Cost of Ownership. Og så støjer de markant mindre. Vores store udvalg af eldrevne erhvervskøretøjer egner sig perfekt til den indre bys bus-, regional- og distributionskørsel. Den nye generation af ellastbiler fra MAN kommer på gaden i 2024 og vil være præcis lige så praktisk og alsidigt anvendelig som de nuværende dieselbiler.

Ud over rent batterielektriske drev lægger vi også vægt på at forske i brintbaserede (H2) systemer. Vores traditionsrige fabrik i Nürnberg er således under forvandling til produktions- og udviklingscenter for alternative drev, idet fokus er rettet mod batterisystemer. Vores strategi sigter derfor mod et emissionsneutralt udbud af køretøjer samt mod af være med til at forme omstillingen af transportbranchen.

Læs mere

Flere oplysninger? Så er det denne vej!

Har du spørgsmål?

Konfigurer dit køretøj

Brug for hjælp? Personlig kontakt er at foretrække: