Ulykker kan ske ved læsserampen, ved udkørsel fra garageanlægget eller i byens hektiske trafik. Der kan være personer i området direkte foran køretøjet, som det er vanskeligt eller slet og ret umuligt at få øje på. Derfor holder Front Detection ved igangsætning og lave hastigheder under 10 km/h øje med de ekstra udsatte, bløde trafikanter såsom fodgængere eller cyklister, der opholder sig umiddelbart foran lastbilen, og advarer chaufføren i to trin.
Hjælpesystemet kombinerer oplysningerne fra de to radarsensorer i køretøjets forkofanger og et kamera i forruden. Funktionen overvåger trafikken foran lastbilen og registrerer data som f.eks. hastigheder, bevægelsesretninger og objekttyper. På grund af denne sensorfusion registrerer systemet hurtigt og med stor sikkerhed farlige situationer og kan advare chaufføren hurtigere i kritiske situationer.
Hvis der befinder sig en genstand i overvågningsområdet foran den parkerede lastbil, vises der et farvet område foran køretøjet i kombiinstrumentets display.
Ved risiko for en kollision med den kørende lastbil blinker displayområdet, og der lyder desuden et akustisk alarmsignal.