Fra den første elektriske lastbil til styring af en integreret blandet flåde – en omstilling til alternative drev skaber mange spørgsmål. Rådgivning fra MAN Transport Solutions omfatter alle aspekter i denne omstilling og giver pålidelige skræddersyede løsninger.
Vores ekspert MAN-team støtter dig holistisk og afklarer alle relevante spørgsmål med dig ned til mindste detalje.
Omlægningen til eldrevne køretøjer giver kun mening, hvis samme behov som ved en dieselbil er dækket. Ved distributionskørsel i byområdet tilbagelægger mange køretøjer ikke mere end 80 til 120 kilometer om dagen. Hvis det gennemsnitlige kørselsmønster ligger i dette område, er elkøretøjer et ægte alternativ. Men det er nødvendigt også at inddrage andre faktorer i overvejelserne for at nå frem til en pålidelig vurdering af mulige anvendelser og økonomi.
Overgangen til e-Mobilitet drejer sig for dit firma om mere end blot at udskifte et enkelt eller flere køretøjer. Det er din indtræden i fremtidens mobilitet – med alle de tilhørende fordele. Men de "eldrevne" fører også en række forandringer med sig: Lige fra turplanlægning og daglige opladningsrutiner til ændringer af kørestil og nyt værkstedsudstyr. Det er derfor vigtigt, at såvel dine medarbejdere som dit serviceværksted er godt forberedt.
I samarbejde med MAN Academy uddanner vi dine medarbejdere, så de benytter firmaets nye køretøjer optimalt. Vi oplyser om mulige risici og korrekt håndtering af elkøretøjerne i tilfælde af en ulykke eller defekt. Og som kompetencepartner hjælper vi selvfølgelig også dit serviceværksted ved spørgsmål, der drejer sig om arbejdet på elkøretøjer.
Muligheden for at opnå besparelser i sammenligning med en konventionelt drevet flåde ved omstilling til e-Mobilitet afhænger i høj grad af energiforsyningens design. Vi analyserer alle mulige midler, som er til rådighed for dig til omkostningsoptimering. For eksempel hvordan du målrettet udnytter køb af billig strøm og undgår spidsbelastning ved brug af forskudte ladninger. Eller hvordan du kan optimere strømudgifterne ved at anvende og oplagre egenproduceret strøm til f.eks. opladning af elkøretøjerne.
En anden vigtig komponent med hensyn til e-Mobilitet er køretøjets batteri. Dets tilstand og ydeevne er afgørende for omkostningseffektiv drift af elkøretøjsflåder.
Det kan ikke undgås, at batterierne med tiden mister en smule kapacitet og ydelse. Faktorer som anvendelsesmønster, vedligeholdelse og ladefrekvens kan imidlertid i væsentlig grad påvirke, hvor hurtigt og i hvilket omfang batteriets ydelse aftager. En optimeret batteristyring er derfor en integreret del af vores koncept ved overgang til e-Mobilitet.
Når virksomheden er udstyret med den rigtige ladeteknik, vil firmaadressen blive en optimal base for dine elkøretøjer: Opladning af batterierne efter fyraften sikrer en tilgængelig rækkevidde på op til 200 km (ifølge NEDC), når du møder ind næste dag. Hvis du f.eks. har mulighed for at parkere din MAN eTruck ved en hurtigladestation, mens du spiser din frokost, kan du forlænge den anvendelige rækkevidde samme dag. Combo-stikket CCS med op til 150 kW ladestrøm gør det muligt at lade batteriet fuldt op på maks. to timer.
Opbygninger som f.eks. afrulningstippelad, kølebokse eller komprimatorer drives på MAN eTGM af strøm, der kommer direkte fra køretøjets batterier. Brugen af sådanne forbrugsenheder vil derfor uvægerligt påvirke rækkevidden af det eldrevne køretøj. Omfanget afhænger naturligvis af både typen af opbygning og brugen af den. Vi analyserer derfor strømforbruget af de sekundære forbrugsenheder på firmaets køretøjer. Denne viden tager vi herefter med over i processen til beregning af rækkevidde og kørselsoptimering.
Ellastbilerne er på hjemmebane i byerne og de bynære områder: Her ligger den faktiske gennemsnitshastighed i området 16 til 20 km/t. Og hastighedsgrænserne på de fleste ture er på 50-60 km/t. I disse hastighedsområder arbejder elektriske drivsystemer særligt energieffektivt. Modsat kørsel med en forbrændingsmotor udgør Stop & Go-trafik ikke længere en belastning af energiregnskabet. Tværtimod: Hver gang der bremses, leverer MAN eTGM elektrisk energi tilbage til batteriet gennem rekuperation.
Spar energi ved at optimere din kørselsteknik Det gælder for så vidt i alle køretøjer. I et eldrevet køretøj har en dygtig chauffør mulighed for at køre sig til en markant længere rækkevidde. Rolig acceleration og målrettet anvendelse af rekuperation sænker forbruget væsentligt.
Nyttelastens vægt og strækningens profil påvirker ellastbilens rækkevidde i mindre grad. Brugen af køretøjets varmeapparat og høj hastighed påvirker forbruget langt mere. Alligevel er det vigtigt at foretage en detaljeret analyse af rutenettet og lastbehovet. Det giver nemlig vigtige oplysninger om, hvordan ruter og kørsel kan optimeres.
En elmotor producerer markant mindre overskudsvarme end en forbrændingsmotor. MAN eTGM anvender derfor et eldrevet varme- og klimaanlæg. Anlægget arbejder effektivt på, at strømforbruget påvirker lastbilens rækkevidde så lidt som muligt.