MAN drejehjælpen gør en gang for alle op med den frygtede blinde vinkel.
Sådan som trafikken har udviklet sig, har chaufføren brug for et øje på hver finger. MAN drejehjælpen er klar uden at blinke. Den holder et vågent øje på situationen i forbindelse med uoverskuelige sving. Når systemet registrerer en anden trafikant i området ved siden af lastbilen, alarmerer den chaufføren i tre trin ved højre A-stolpe. Alt efter hvor hurtigt chaufføren skal gribe ind, lyser en enkelt LED-indikator, tre LED-indikatorer eller der lyder en supplerende alarmtone.
Effektive og forudseende serviceprocesser er vores svar på udfordringerne med at holde nedetiderne i kort snor.
På værksted igen? Ikke hos os. MAN ServiceCare koordinerer og samler dine servicetidspunkter. Præcis, som du har brug for det. Med individuelt tilpassede løsningspakker kan du tilrettelægge vedligeholdelsesstyringen helt efter din virksomheds behov.
MAN ServiceCare oplyser dig via e-mail om alle forestående servicetidspunkter. Og det er gratis for alle dine MAN køretøjer.
MAN Driver-appen er et effektivt værktøj til digital afgangskontrol, hurtig indrapportering af skadesmeldinger og tilkald af vejhjælpen. En hurtig scanning af udvalgte kontakter og kontrollamper giver desuden en kort funktionsvejledning.
Eller gå direkte til download under:
Find fejlen – det modulopbyggede elsystem gør det nemt og hurtigt at identificere og derved udskifte defekte komponenter. Det er med til at minimere nedetider og serviceomkostninger. En anden fordel ved modulopbygningen: Det er nemt at realisere udvidelser, og det sikrer din fleksibilitet. Uanset hvad fremtiden måtte bringe, så har vi allerede en løsning klar.
Vi leverer alt, du har brug for, præcis når du har brug for det.
80 % af alle MAN reservedele er altid på lager hos vores værksteder, 95 % kan vi levere hos dig dagen efter bestilling, og specialdele har vi klar inden for en uge. Også internationalt, for vi leverer til 2.000 leveringsadresser i mere end 100 lande. Hvis uheldet er ude, sikrer det, at du hurtig er tilbage på vejen igen uden at skulle gå på kompromis med driftssikkerheden og sikkerheden. Den får du nemlig kun med MAN originaldele.
Hvis du har brug for hjælp til din MAN, så er 1.688 værksteder i 138 lande klar til at yde den. Selvfølgelig med ekstra lange åbningstider. Vi ved nemlig godt, at forretningen først kører, når lastbilen gør det samme.