Den tidligere bilmekatroniker styrer i dag et MAN-tippeladskøretøj gennem Midtfranken – og udlever dermed sin barndomsdrøm. En historie om kald, mod til forandring og fascinationen ved tunge maskiner.
Som lille dreng blev Fabian Böhm stående på alle byggepladser for at se gravemaskiner og lastbiler arbejde. I dag sidder den 30-årige selv bag rattet i et MAN-tippeladskøretøj og oplever, hvordan en ny generation af børn forbavsede følger hans arbejde.
Morgenen begynder for Fabian med en WhatsApp-besked. Hans disponent hos Hitz Erdbau GmbH informerer ham om den kommende tur. For det meste handler det om at transportere materiale mellem grusværk, losseplads, udgravning og byggeplads – et job, der er skræddersyet til den uddannede bilmekatroniker fra Heilsbronn ved Nürnberg.
"Jeg ville bare ud af værkstedet"
I 2020 vovede den daværende bilmekatroniker springet ud på det dybe og besluttede sig for et radikalt jobskifte. "Jeg ville bare ud af værkstedet", fortæller Fabian. "Da jeg godt kan lide at være på farten, ville jeg prøve at køre lastbil." En beslutning, som han endnu ikke har fortrudt. Allerede under køreskolen viste det sig: Håndteringen af de store maskiner ligger i blodet. Allerede her kørte han en løve.
Han var især begejstret for sit nuværende arbejdsredskab, et MAN-tippeladskøretøj. Det havde han ønsket sig og fået af sin chef. "For mig er MAN de bedste køretøjer; alene designet i sig selv. Og de kommer også fra Nürnberg!", siger indbyggeren fra Mellemfranken begejstret. Hans erfaring som mekatroniker kommer ham til gode: "Man ved simpelthen, hvordan en sådan motor fungerer."
Forakseldrevet MAN HydroDrive på hans lastbil er uundværligt for Fabian. For forholdene på byggepladserne er ofte udfordrende, især efter kraftig regn. "Terrænets beskaffenhed på byggepladserne er i et vist omfang en overraskelse", siger han. "Den slags chaufførerfaring får man først i løbet af den rigtige hverdag i jobbet."
Selv om hans aktionsradius med ca. 80 kilometer rundt om Nürnberg er overskuelig – sætter Fabian pris på afvekslingen i sit job. Nogle gange sidder han på hjullæsseren, andre gange kører han til den næste byggeplads. Alligevel har han et ønske:
Når den 30-årige i dag kører forbi byggepladser, og børn beundrer hans lastbil med store øjne, må han ofte smile. Han stod der jo selv engang – med det samme lys i øjnene. Nogle gange går drømme alligevel i opfyldelse.