MAN Danmark

MAN SafeStop Assist

Automatiseret manuel gearkasse: MAN SafeStop Assist

Oversigt

  • Mere sikkerhed
    MAN SafeStop Assist 1) holder et vågent øje med, om chaufføren aktivt fører køretøjet og kan automatisk bringe køretøjet til standsning, hvis det ikke er tilfældet.
  • Samspil mellem flere systemer
    MAN SafeStop Assist 1) bruger blandt andet den afstandsstyrede fartpilot MAN ACC Stop and Go 1) ved den automatiske og kontrollerede nedbremsning af køretøjet.
  • Hurtigere adgang til førstehjælp
    Systemet er med til at sikre hurtigere førstehjælp til chaufføren i nødstilfælde, idet dørene automatisk låses op, samtidig med at der tændes for kabinebelysningen.

Automatisk nedbremsning øger trafiksikkerheden

MAN SafeStop Assist 1) bidrager til at deeskalere en potentielt farlig situation for logistikvirksomhederne og deres flådestyring: Chaufføren mister bevidstheden eller kan af andre årsager ikke længere styre lastbilen, som nu de facto er et førerløst køretøj. I et sådant scenario kan hjælpesystemet ved egen kraft bringe lastbilen kontrolleret og sikkert til standsning, hvorved en potentiel ulykke kan forhindres – f.eks. en påkørsel ved køstart forude.

  • Kraftige sensorer
    Styrevinkelsensoren kan ved hjælp af ratbevægelserne registrere, om chaufføren stadig er ved fuld bevidsthed og aktivt fører lastbilen.
  • Integrerede hjælpesystemer
    MAN SafeStop Assist 1) bruger her den afstandsstyrede fartpilot MAN ACC Stop and Go 1) til at bremse køretøjet kontrolleret ned. Funktionen trækker desuden på sikkerhedsfunktionerne fra MAN styretøjssystemer såsom LRA, Køassistent eller Langtursassistent. 1)

Funktionens fem trin:

1
Registrering af fare og første advarsel

Hvis styrevinkelsensoren ikke længere kan registrere bevægelser af rattet, begynder rattet kort efter at vibrere, samtidig med at der vises en meddelelse i kombiinstrumentet.

2
Flere forskellige advarsler til chaufføren

Der vises et advarselssymbol i kombiinstrumentet, rattet vibrerer, og der lyder et advarselssignal.

3
Fysisk advarsel og forberedelse til nødstop

Systemet udløser to stødbremsninger, som chaufføren kan mærke i kroppen, for at advare om den nært forestående nødbremsning.

4
Nødbremsning

Meddelelsen "Styretøjsindgreb, udfører nødbremsning" vises i kombiinstrumentet, og nødbremsningen indledes.

5
Sikring af køretøjet og adgang for redningspersonale

Når køretøjet er bragt sikkert til standsning, sætter systemet automatisk gearkassen i "N", den elektroniske parkeringsbremse aktiveres, kabinebelysningen tændes, og dørene låses op. Chaufføren kan på alle trin i processen afbryde nødbremsningen ved at foretage kickdown.

Flere oplysninger? Så er det denne vej!

Har du spørgsmål?

Brug for hjælp? Personlig kontakt er at foretrække: