Rækkevidde og e-Mobilitet behøver ikke at være modsætninger. Det har vi bevist i 15 tyske byer med MAN Lion's City E.
Chauffører, teknikere, flådemanagere og driftsansvarlige har testet fremtidens e-Mobilitet i 15 tyske byer. Her var fokus på både ydelse og komfort. Men også den ro, der karakteriserer en eldrevet bus, formår at begejstre: "Set fra førersædet var kørslen virkelig behagelig. Bussen er meget støjsvag og komfortabel, og den ligger meget roligt på vejen. Vi lagde mærke til, at vejen flere steder var temmelig ujævn. Men bussen kompenserede flot for underlaget", sådan beskriver Manfred Reinke fra Berliner Verkehrsbetriebe sin første tur med elbussen. Beskrivelsen af MAN Lion's City E som "rykfri" får også positive ord med på vejen i Frankfurt: "Det alene er med til at sikre et højt komfortniveau", siger Daniel Busse, der er ansvarlig for alternative drev hos DB Regio.
Rækkevidde og fleksibilitet er vigtige kriterier på Pelvorm, hvor der stilles ganske andre krav til busdriften: Om formiddagen kan elbussen bruges af øens skoler, mens den om eftermiddagen fragter turisterne rundt til de forskellige attraktioner. Ud over de praktiske krav, som hverdagen byder på, så er Pelvorm også et godt eksempel på det direkte behov for alternative drev: Medarbejderne hos Neue Pellwormer Dampffahrtsgesellschaft mbH har et særligt ansvar for miljøet, da deres driftsområde ligger midt i naturreservatet Schleswig-Holstens vadehav og Halligen.
Det er et ansvar, vi alle må være med til at bære: Byen Bonn har som målsætning af være udledningsfri senest i 2035. "Og så er der ingen vej uden om at tilbyde klimaneutral mobilitet", siger Anja Wenmakers, direktør for SWB Bus und Bahn. Med 0 procent udledning ved op til 90 passagerer kan Lion's City være med til at bringe målet tættere på. Med en rækkevidde på op til 350 km under gunstige forhold er e-Mobilitet inden for bustransporten ikke længere fremtidsmusik – det findes allerede i dag. Challenge accepted – Challenge accomplished.